Et GPS-ur til demente sender besked til de pårørende, når personen med uret krydser en geofence-grænse sat op omkring hjemmet. Det adskiller sig fra automatisk faldregistrering, som registrerer selve faldet ud fra en bevægelsessensor i stedet for en position. Sensorem Tryghedsalarm samler begge funktioner i ét ur og koster 229 kroner om måneden ved løbende betaling.
Et GPS-ur til demente er i bund og grund et almindeligt GPS-ur. Det er bare sat op med to bestemte formål for øje. Det ene er at kunne se, hvor personen er. Det andet er at få besked, hvis personen går et sted hen, hvor der kan være grund til bekymring. Det er vigtigt at holde de to ting adskilt, for det er her, mange annoncer og produktsider glider ind i hinanden uden at være præcise.
GPS-sporing betyder, at uret løbende sender sin position, så en pårørende kan slå op i en app og se, hvor personen er lige nu. Det er en passiv funktion: du skal selv åbne appen og kigge efter for at bruge den.
Geofence, eller en usynlig grænse, er den aktive del. Du sætter et geografisk område op, typisk omkring hjemmet. Går personen med uret uden for det område, sender uret selv en besked. Den går til de pårørende, der er sat op til at modtage den. Det er geofence-funktionen, der gør et GPS-ur relevant for demens specifikt, fordi den ikke kræver, at nogen sidder og overvåger en position hele tiden.
Det er værd at være helt ærlig om, hvad geofence ikke gør. Beskeden går til en app hos en pårørende, ikke til en alarmcentral, og det er ikke dokumenteret, hvor hurtigt den pårørende reagerer, eller om vedkommende overhovedet ser beskeden med det samme. Sensorem oplyser ikke en responstid for, hvor lang tid der går, fra grænsen krydses, til beskeden er læst, og det gør de øvrige leverandører i markedet heller ikke. Et GPS-ur med geofence kan altså gøre jer opmærksomme hurtigere. Men det virker kun, hvis en pårørende eller fagperson faktisk ser beskeden og reagerer på den.
Automatisk faldregistrering er en tredje, separat funktion, som vi vender tilbage til nedenfor, fordi den er central for, om et rent GPS-ur reelt dækker jeres behov.
Samtykke og lovgivning: tryghedsskabende velfærdsteknologi
Et GPS-ur sporer en anden persons færden. Det rejser et spørgsmål, som mange produktsider springer helt over. Er det i orden at bruge den slags teknologi på en person, der måske ikke fuldt ud kan forstå eller huske, at den er der?
Nationalt Videnscenter for Demens har taget stilling til netop det. De skriver, at brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke anses som et magtindgreb og derfor ikke skal indberettes, medmindre personen selv, dennes fremtidsfuldmægtige eller værge modsætter sig det. Modsætter nogen af dem sig, skal kommunalbestyrelsen i stedet træffe en afgørelse, jævnfør servicelovens § 128 b. Reglerne er nærmere beskrevet i bekendtgørelse 1412 af 2024.
Videnscentret skriver også, at en GPS-sporingsenhed kan bevilges som hjælpemiddel gennem kommunen, men at den også kan købes privat. Fælles for begge veje er, at systemet forudsætter, at en pårørende eller en fagperson rent faktisk modtager meldingerne og handler på dem. Et ur, ingen tjekker appen på, giver ingen reel tryghed, uanset om det er bevilget eller købt.
Vi vil ikke stramme reglerne op eller give jer juridisk rådgivning ud fra det, der står her. Har I et konkret tvivlsspørgsmål, for eksempel om en bestemt beslutning kræver kommunalbestyrelsens afgørelse, bør I kontakte kommunen direkte, og I kan klage til Ankestyrelsen, hvis I er uenige i en afgørelse. Videnscenter for Demens har samlet mere om tryghedsskabende teknologi på deres egen side.
Det vigtigste råd, vi kan give, er af mere praktisk karakter: tag samtalen om samtykke med personen selv, så tidligt som muligt i forløbet, mens sygdommen stadig gør det muligt at være med i beslutningen. Jo senere samtalen tages, jo sværere bliver det at vide, om personen reelt er indforstået, og jo mere hviler beslutningen alene på de pårørende.
Købsguide: det du skal sammenligne
Uanset hvilken leverandør I ender med, er der nogle punkter, der går igen, og som er værd at sammenligne, før I bestiller.
Geofence-opsætning: kan I selv sætte grænsen op og justere den i en app, eller kræver det kontakt til leverandøren hver gang? Og hvor mange forskellige zoner kan I sætte op på samme tid?
Hvem modtager beskeden: går en geofence-alarm til en pårørende i en app, til en alarmcentral, eller begge dele? Det har stor betydning for, hvor hurtigt der reelt bliver reageret.
Batteritid og opladningsrutine: hvor ofte skal uret lades, og hvor lang tid tager en opladning? Et ur, der skal lades hver dag, er sværere at holde styr på end et, der holder flere dage.
Mobildækning udendørs: uret er kun så godt som forbindelsen, når personen er ude at gå. Tjek, hvilket mobilnet uret bruger, og om det passer med dækningen der, hvor personen typisk færdes.
Om uret kan tages af: kan personen selv tage uret af, eller findes der en løsning med et låsbart armbånd? Det hænger direkte sammen med demens, fordi mange glemmer, hvorfor uret sidder der, og ubevidst tager det af. Vi har gennemgået alle bånd-typerne, inklusive det låsbare, i vores guide til faldalarm-armbånd
Automatisk faldregistrering: er det inkluderet, eller er uret rent GPS-sporing uden faldsensor? Det er et af de punkter, hvor leverandørerne varierer mest, og hvor det er let at antage noget, der ikke står.
Pris og bindingsperiode: er der en fast bindingsperiode, eller kan I opsige løbende? Hvad koster SIM-kort og opkobling, og er det inkluderet i den pris, der bliver reklameret med?
Alle disse punkter er ting, du bør kunne finde svar på hos leverandøren, før du bestiller, ikke noget du skal gætte dig til efter uret er ankommet.
GPS-ur eller faldalarm: hvornår hvad
Det er her, mange familier bliver forvirrede, for GPS-sporing og faldregistrering løser to forskellige problemer, selvom de ofte sælges sammen i det samme ur.
Et rent GPS-ur med geofence er relevant, når bekymringen primært handler om, at personen kan finde på at gå ud og ikke finde hjem, eller bevæge sig et sted hen, hvor der er fare, for eksempel ud på en trafikeret vej. Her giver geofence en tidlig besked, før situationen for alvor eskalerer.
Automatisk faldregistrering er relevant, når bekymringen i stedet handler om, at personen kan falde og ikke selv være i stand til at trykke på en knap eller ringe om hjælp. Sensoren i uret registrerer selve faldet ud fra bevægelsesmønsteret og starter alarmkæden automatisk, uden at personen skal gøre noget aktivt. Vi går i dybden med præcis, hvordan den teknologi virker, i artiklen om automatisk faldalarm og hvordan det fungerer i praksis.
Mange familier med en pårørende med demens har brug for begge dele, fordi risikoen for at fare vild og risikoen for at falde ofte findes samtidig, især efterhånden som sygdommen udvikler sig. Det er her, det er vigtigt at forstå, at Sensorem Tryghedsalarm er ét ur, der kan sættes op med begge funktioner aktive samtidig, geofence og automatisk faldregistrering, i stedet for at være to separate produkter. Sensorem markedsfører selv netop denne opsætning som deres demensur, altså den samme fysiske enhed som resten af dette site dækker, konfigureret til denne specifikke brug.
Har I allerede et ur, der kun sporer position? Og har bekymringen flyttet sig hen imod risikoen for fald? Så er det værd at overveje en løsning med begge funktioner frem for to separate enheder.
Kommunen som hjælpemiddel eller privat køb
Ligesom med andre tryghedsalarmer findes der to veje til et GPS-ur til demente: gennem kommunen som hjælpemiddel, eller ved at købe det privat.
Går I gennem kommunen, skal en sagsbehandler i visitationsenheden vurdere, om der er en dokumenteret social eller sundhedsfaglig grund til at bevilge en GPS-sporingsenhed. Her gælder de samme regler om samtykke, som vi gennemgik ovenfor: teknologien anses ikke som et magtindgreb, medmindre personen selv, en fremtidsfuldmægtig eller en værge modsætter sig den. Ventetiden på en kommunal bevilling varierer betydeligt fra kommune til kommune, ligesom vi har beskrevet det for tryghedsalarmer generelt i artiklen om tryghedsalarm til ældre: kommunal eller privat løsning?
Går I den private vej, er der ingen visitation og ingen vurdering af, om I “opfylder kriterierne”. I bestiller uret direkte og betaler et løbende abonnement. Til gengæld er det jer selv, der skal sikre, at samtykke-samtalen bliver taget ordentligt, og at der er styr på, hvem der reelt modtager og reagerer på beskederne fra uret.
Ingen af vejene udelukker den anden. Nogle familier vælger en privat løsning, mens en kommunal ansøgning er under behandling, og skifter helt eller delvist over, når bevillingen er på plads. Er I i tvivl om, hvad der passer bedst til jeres situation lige nu, koster det ikke noget at ringe til kommunens visitationsenhed og spørge, samtidig med at I undersøger en privat løsning.
Vores anbefaling: Sensorem som demensur
Har I læst med indtil nu, ved I allerede, at vi ikke anbefaler et bestemt GPS-ur ud fra en sammenligningstest, vi ikke har lavet. Det, vi kan sige, er, hvordan Sensorem Tryghedsalarm er sat op, når leverandøren selv markedsfører den som demensur.
Sensorem Tryghedsalarm
Sensorem Tryghedsalarm er et armbåndsur med indbygget automatisk faldalarm, GPS og direkte forbindelse til en døgnbemandet dansktalende alarmcentral. Uret registrerer selv et fald og starter alarmkæden, uden at brugeren behøver at trykke på noget. Prisen er 229 kroner per måned ved løbende månedlig betaling, 189 kroner per måned ved forudbetaling for et år og 169 kroner per måned ved forudbetaling for to år (leverandørens egen webshop, kontrolleret august 2026). Der er ingen bindingsperiode, og SIM-kort samt opkobling til alarmcentralen er inkluderet i abonnementet.
Hvad du bør sjekke
Butik: Sensorem
Kategori: Faldalarmer
Kontrolpunkter: abonnementsvilkår og opsigelsesfrist, batteritid ved dagligt brug, om dækning findes hos den valgte mobiloperatør, og hvilket armbånd der passer til brugerens hånd og daglige rutine.
Passer bedst for
Uret passer godt til ældre, der bor alene eller er meget alene i dagtimerne, og hvor familien ønsker en automatisk alarm ved fald samt mulighed for at se brugerens position via GPS og geofence. Det fungerer også som supplement for pårørende, der bor langt væk, fordi alarmen går til dem først og derefter til alarmcentralen.
Vær opmærksom på
Uret er abonnementsbaseret og ikke et engangskøb, så den samlede pris over tid bør holdes op mod kommunens eventuelle gratis tilbud. Det er IP67-klassificeret og tåler håndvask og bad, men ikke svømning, og batteriet skal lades cirka hver femte dag.
Ifølge Sensorems egen produktside kombinerer uret GPS-sporing med geofence og automatisk faldregistrering i samme fysiske enhed, med direkte opkobling til en døgnbemandet, dansktalende alarmcentral. Det betyder, at I kan sætte en geofence op omkring hjemmet, som sender besked til jer som pårørende i appen, hvis grænsen krydses, samtidig med at et fald udløser alarmkæden til alarmcentralen automatisk. Det er netop kombinationen af de to alarmveje, geofence til pårørende og faldregistrering til alarmcentralen, der gør uret relevant specifikt til demens, frem for kun til faldrisiko alene.
Prisen er 229 kroner per måned ved løbende månedlig betaling. Betaler I i stedet for et år ad gangen, falder prisen til 189 kroner per måned, og ved forudbetaling for to år lander den på 169 kroner per måned. Der er ingen bindingsperiode i nogen af de tre modeller, og leverandøren oplyser, at I får penge tilbage for ubrugt tid, hvis I forudbetaler og alligevel ønsker at stoppe undervejs. Vælger I forudbetaling for at spare, bør I altså stadig lægge mærke til, at det er en betalingsmodel, ikke en binding.
Uret findes med flere båndtyper, herunder et låsbart armbånd, som kan være relevant, hvis personen glemmer, hvorfor uret sidder der, og ubevidst tager det af. Vi har gennemgået, hvordan I tager den beslutning ansvarligt, i vores guide til faldalarm-armbånd
Praktiske tips
Nogle praktiske råd, uanset om I ender med Sensorem eller en anden leverandør:
Sæt geofence-grænsen realistisk op: en grænse, der er for snæver, giver falske alarmer hver gang personen går en tur, mens en for bred grænse kommer for sent til at være nyttig. Start bredt, og juster ned, hvis I oplever unødige beskeder.
Aftal klart, hvem der reagerer: en geofence-besked, der lander hos en pårørende, der ikke tjekker sin telefon, giver ingen reel tryghed. Aftal internt i familien, hvem der har ansvaret for at reagere, og på hvilke tidspunkter.
Tjek mobildækningen, hvor personen typisk går: en garage, en kælder eller et bestemt gadehjørne kan have dårligere dækning end resten af området. Det er værd at teste, før I stoler fuldt på funktionen.
Genbesøg geofence-grænsen, når sygdommen udvikler sig: en grænse, der gav mening for et halvt år siden, passer måske ikke længere til, hvor meget personen bevæger sig, eller hvor selvstændigt vedkommende færdes i dag.
Test opladningsrutinen tidligt: find ud af, hvornår på dagen det passer bedst at lade uret, for eksempel om natten, og gør det til en fast vane, så batteriet ikke løber tør, når det betyder mest.
Tag samtykke-samtalen igen og igen, ikke kun én gang: særligt tidligt i et demensforløb kan personen selv have en holdning til uret, som er værd at spørge ind til løbende, ikke kun ved den første beslutning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på et GPS-ur og en almindelig faldalarm?
Et rent GPS-ur sporer position og kan sende en besked, hvis personen bevæger sig uden for en fastsat geofence-grænse. En faldalarm registrerer i stedet selve faldet ved hjælp af en bevægelsessensor og starter alarmkæden automatisk. Mange ure, herunder Sensorem Tryghedsalarm, kombinerer begge funktioner i samme enhed. Læs mere om selve faldteknologien i automatisk faldalarm: sådan virker det
Kræver det samtykke at give en dement person et GPS-ur på?
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens anses tryghedsskabende velfærdsteknologi som udgangspunkt ikke som et magtindgreb og skal derfor ikke indberettes. Modsætter personen selv, en fremtidsfuldmægtig eller en værge sig det, skal kommunalbestyrelsen i stedet træffe en afgørelse, jævnfør servicelovens § 128 b. Er I i tvivl om en konkret situation, bør I kontakte kommunen direkte.
Kan man få et GPS-ur til demente gennem kommunen?
Ja, en GPS-sporingsenhed kan bevilges som hjælpemiddel, hvis en sagsbehandler i kommunens visitationsenhed vurderer, at der er en dokumenteret grund til det. Sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune. Vil I ikke vente på en afgørelse, kan I i stedet købe en løsning privat, som vi har beskrevet nærmere i tryghedsalarm til ældre: kommunal eller privat løsning?
Hvad koster et GPS-ur til demente som Sensorem?
Sensorem Tryghedsalarm koster 229 kroner per måned ved løbende månedlig betaling, 189 kroner per måned ved forudbetaling for et år, og 169 kroner per måned ved forudbetaling for to år. Der er ingen bindingsperiode i nogen af modellerne, og leverandøren oplyser penge tilbage for ubrugt tid, hvis I forudbetaler og stopper undervejs.
Kan personen selv tage uret af?
Det afhænger af båndtypen. De fleste bånd kan personen selv tage af. Der findes også et låsbart armbånd, som kræver en nøgle. Det kan være relevant, hvis personen glemmer, hvorfor uret sidder der. Vi har gennemgået alle båndtyperne, inklusive overvejelserne om det låsbare bånd ved demens, i vores guide til faldalarm-armbånd
Hvor hurtigt kommer der hjælp, hvis geofence-grænsen krydses?
Det er ikke dokumenteret. En geofence-alarm sender en besked til de pårørende, der er sat op i appen. Hvor hurtigt der sker noget, afhænger derfor af dem. Der er ingen fast responstid fra leverandøren. Automatisk faldregistrering går til en alarmcentral i stedet, men heller ikke her oplyser leverandøren en garanteret responstid.
Er Otiom, Stella Care eller CareTracker bedre end Sensorem?
Vi har ikke sammenlignet specifikationerne på tværs af de leverandører direkte, og vi kan derfor ikke sige, hvilken der er bedst. Det, vi kan sige, er, hvordan Sensorem Tryghedsalarm er konfigureret som demensur, fordi det er den løsning, vi selv har gennemgået vilkårene på.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er fald blandt ældre en af de hyppigste årsager til skader og indlæggelser, hvilket er en del af baggrunden for, at kommunerne kan visitere til hjælpemidler som GPS-sporing og faldalarmer. Nationalt Videnscenter for Demens har samlet mere viden om tryghedsskabende teknologi, hvis I vil læse videre om reglerne, før I tager beslutningen sammen med jeres familie.
