Fem billige ændringer i boligen dækker flere af de mest almindelige risikofaktorer for fald, uden at det kræver en håndværker. Løse tæpper i entréen, manglende natlys på vejen til toilettet og hjemmesko uden hælkappe er blandt de hyppigste, og alle kan ordnes samme dag. Næste skridt er at vurdere de personlige risikofaktorer for fald, som boligændringer alene ikke dækker. En faldalarm forebygger ikke selve faldet, den registrerer det, efter det er sket, og sender besked videre.
Tag en times tid, gerne sammen med din mor eller far, og gå boligen igennem rum for rum. Det er lettere at få øje på farerne, når man aktivt leder efter dem, end når man bare færdes i sit eget hjem som normalt. Skriv gerne noter undervejs, så I har noget konkret at handle på bagefter.
Entré og gang
Entréen er ofte det første sted, en risiko opstår, fordi der som regel ligger måtter, sko og tasker samlet på et lille areal.
Løse måtter og løbere: Fjern dem, eller sæt skridsikker antiskridbagside under. En løs måtte, der glider et par centimeter under foden, er en af de hyppigste årsager til et snublefald i entréen.
Dørtrin: Er der et højt dørtrin ind til boligen eller mellem entré og stue? Overvej en lav rampe eller en tydelig markering, så trinet ikke kommer bag på nogen.
Sko og tasker på gulvet: Ryd gangarealet, så der er et frit, bredt spor at gå på, uden at skulle træde uden om noget.
Belysning: Sørg for, at der er godt lys lige inden for døren, gerne med en kontakt placeret, så man ikke skal famle efter den i mørke.
Stue og opholdsrum
I stuen handler det mest om at rydde de gangveje, man bruger dagligt, mellem sofa, stol, spisebord og dør.
Løse tæpper: Samme regel som i entréen. Enten fjernes tæppet, eller også sikres det med antiskrid, så det ikke kan flytte sig.
Ledninger: Ledninger til lamper, opladere eller fjernbetjeninger, der krydser en gangvej, bør lægges om langs væggen eller samles med kabelclips.
Møbler i vejen: Et sofabord eller en skammel, der står lidt for langt ude, kan være svær at se, hvis man går uden briller eller i skumringslys.
Stabile møbler at holde fast i: Har man møbler, man støtter sig til på vej fra stol til dør, bør de stå fast og ikke kunne trille eller vippe.
Trapper
Trapper er blandt de steder, hvor konsekvensen af et fald typisk er størst, og derfor er det et af de vigtigste steder at bruge tid på.
Gelænder i begge sider: Et gelænder, man kun kan nå den ene vej, tvinger til at skifte hånd midt på trappen. Gelænder i begge sider giver et fast holdepunkt hele vejen.
Belysning: Sørg for god og jævn belysning på hele trappeforløbet, gerne med lyskontakt for oven og for neden.
Øverste og nederste trin: Disse to trin er dem, folk oftest træder forkert på, fordi opmærksomheden allerede er rettet mod resten af gangen. En kontrastfarvet kant kan gøre trinene lettere at få øje på.
Løse ting på trappen: Aviser, tøj eller legetøj, der “lige” bliver sat på et trin, hører ikke hjemme der.
Køkken
I køkkenet er det især skabe og skamler, der giver anledning til farlige situationer.
Tunge og ofte brugte ting i øjenhøjde: Flyt kaffe, krydderier og andre ting, der bruges dagligt, ned i skabe eller skuffer, man kan nå uden en skammel. Så bliver skamlen stående, hvor den hører hjemme.
Skridsikkert underlag ved vasken: Gulvet ved køkkenvasken bliver ofte vådt. Et skridsikkert måtte eller gulvbelægning her reducerer risikoen mærkbart.
God belysning over bordplade og komfur: Skygger gør det sværere at vurdere afstande korrekt.
Ryddet gulv: Kurve, affaldsspande og lignende bør stå et fast sted, ikke flyttes rundt afhængigt af, hvad der lige er praktisk.
Badeværelse
Badeværelset er et af de rum, hvor kombinationen af fugt og glatte flader gør risikoen særlig høj.
Gribebøjler ved toilet og brusenicheindgang: En fast gribebøjle giver et markant sikrere holdepunkt end en håndvask eller en håndklædestang, som ikke er beregnet til at bære vægt.
Skridsikkert underlag i bruseniche og badekar: En antiskridmåtte eller skridsikker klæbefolie på bunden koster ganske lidt og gør en mærkbar forskel.
Dørtrin ved bruseniche: Er der et højt trin ind til brusen, kan en lav overgang eller en tydelig markering hjælpe.
Belysning: Badeværelser er ofte små rum med hårdt lys fra ét sted. Sørg for, at der ikke opstår mørke hjørner ved toilet eller bruseniche.
Soveværelse
Natten er en af de mest risikable tider på døgnet, fordi man er søvnig, det er mørkt, og man ofte skal hurtigt ud af sengen.
Natlys på vejen til toilettet: Et lavt, automatisk natlys langs gulvet, der tænder ved bevægelse, lyser vejen op uden at blænde eller vække resten af husstanden.
Ryddet gulv ved sengekanten: Tøj, tasker eller en rollator, der er stillet forkert, er de første ting foden møder, hvis man skal op om natten.
Sengehøjde: En seng, der er for lav eller for høj, gør det sværere at rejse sig kontrolleret. Sengeheste eller en højere seng kan i nogle tilfælde hjælpe.
Sko eller hjemmesko ved sengen: Se afsnittet om fodtøj nedenfor. Bare fødder eller løse hjemmesko om natten er en overset risikofaktor.
Fem ændringer, der koster mindst og virker mest
Hvis I kun har tid eller overskud til at gøre noget ved et par ting lige nu, er her de fem ændringer, der typisk giver mest tryghed for mindst besvær og pengene.
Fjern eller fastgør løse tæpper og løbere: Det koster ingenting at fjerne dem og kun ganske lidt at sætte antiskridbagside på. Alligevel er løse tæpper blandt de hyppigst nævnte snublefælder i boligen ifølge Boligs gennemgang af faldulykker i hjemmet.
Sæt natlys op på vejen til toilettet: Et enkelt bevægelsessensor-natlys koster typisk under hundrede kroner og dækker netop den situation, hvor mange fald sker, midt om natten.
Ryd gangveje og læg ledninger om: Det tager en halv time og kræver ingen indkøb, kun at man tager sig tid til det.
Skift løse hjemmesko ud med sko med hælkappe: Fodtøj med fast hælkappe og skridsikker sål giver et markant bedre fodfæste end en løs hjemmesko eller strømpesokker, der glider på et glat gulv.
Flyt de tunge og ofte brugte ting ned i øjenhøjde: Så bliver skamlen stående, hvor den hører hjemme, i stedet for at blive et fast redskab i køkkenet.
Fælles for disse fem er, at ingen af dem kræver en håndværker, og at de tilsammen dækker flere af de risikofaktorer, både Bolius og Aarhus Kommunes faldforebyggelse peger på som de mest almindelige.
Balance og styrke hører hjemme hos en fagperson
Ud over selve boligen fremhæver Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for forebyggelse af fald balance- og styrketræning som et af de bedst dokumenterede indsatsområder. Det er derfor værd at nævne, men vi giver bevidst ikke et konkret øvelsesprogram her. Tilrettelæggelsen bør ske i samråd med en fysioterapeut eller gennem kommunens egne forebyggende trænings- og aktivitetstilbud, som kan tage højde for den enkeltes helbred og formåen. Kontakt kommunens hjemmepleje eller visitationsenhed for at høre, hvilke tilbud der findes lokalt.
Sådan får du hjælp: kommunens forebyggende hjemmebesøg og hjælpemidler
Mange kommuner tilbyder forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere. En medarbejder kommer forbi og taler med jer om hverdagen, helbredet og boligen, og kan pege på både risici og relevante tilbud, som I måske ikke selv kender til. Det er gratis at bede om et sådant besøg, og det kræver ingen forudgående diagnose, kun at man selv eller en pårørende tager kontakt til kommunen.
Uanset om I ender med en kommunal eller en privat løsning, er Aarhus Kommunes råd og vejledning om faldforebyggelse et godt sted at finde inspiration til, hvad man kan spørge sin egen kommune om, selv hvis I ikke bor i Aarhus. De fleste kommuner har lignende tilbud, blot organiseret lidt forskelligt.
Hvad en faldalarm kan – og ikke kan
Her er artiklens vigtigste pointe, sagt ligeud: En faldalarm forebygger ikke et fald. Den kan ikke forhindre, at nogen mister balancen på et vådt gulv eller snubler over et dørtrin. Det, en faldalarm gør, er noget andet og stadig værdifuldt: Den registrerer, at et fald allerede er sket, og sender besked videre, så der kan komme hjælp. Det er en helt anden funktion end forebyggelse, og det er vigtigt at holde de to ting adskilt, når I beslutter, hvad der giver mening for jer.
Der findes flere typer af løsninger. En klassisk tryghedsalarm kræver, at brugeren selv trykker på en knap efter et fald, hvilket ikke altid er muligt, hvis personen er forvirret, chokeret eller bevidstløs. Du kan læse mere om, hvordan automatisk faldregistrering fungerer i praksis, og hvorfor den forskel ofte er afgørende. Findes løsningen som armbånd, er det også værd at kigge på de forskellige typer faldalarm-armbånd, da pasform og bæremåde har betydning for, om alarmen rent faktisk bliver båret hver dag. Hvis I i stedet leder efter en bredere sammenligning af priser og typer, har vi samlet det i vores gennemgang af nødkald til ældre.
Her på sitet tager vi udgangspunkt i Sensorem Tryghedsalarm, som er det produkt, vi har gennemgået grundigst, netop fordi det kombinerer automatisk faldregistrering med GPS uden binding.
Sensorem Tryghedsalarm
Sensorem Tryghedsalarm er et armbåndsur med indbygget automatisk faldalarm, GPS og direkte forbindelse til en døgnbemandet dansktalende alarmcentral. Uret registrerer selv et fald og starter alarmkæden, uden at brugeren behøver at trykke på noget. Prisen er 229 kroner per måned ved løbende månedlig betaling, 189 kroner per måned ved forudbetaling for et år og 169 kroner per måned ved forudbetaling for to år (leverandørens egen webshop, kontrolleret august 2026). Der er ingen bindingsperiode, og SIM-kort samt opkobling til alarmcentralen er inkluderet i abonnementet.
Hvad du bør sjekke
Butik: Sensorem
Kategori: Faldalarmer
Kontrolpunkter: abonnementsvilkår og opsigelsesfrist, batteritid ved dagligt brug, om dækning findes hos den valgte mobiloperatør, og hvilket armbånd der passer til brugerens hånd og daglige rutine.
Passer bedst for
Uret passer godt til ældre, der bor alene eller er meget alene i dagtimerne, og hvor familien ønsker en automatisk alarm ved fald samt mulighed for at se brugerens position via GPS og geofence. Det fungerer også som supplement for pårørende, der bor langt væk, fordi alarmen går til dem først og derefter til alarmcentralen.
Vær opmærksom på
Uret er abonnementsbaseret og ikke et engangskøb, så den samlede pris over tid bør holdes op mod kommunens eventuelle gratis tilbud. Det er IP67-klassificeret og tåler håndvask og bad, men ikke svømning, og batteriet skal lades cirka hver femte dag.
Ifølge Sensorems egen webshop koster løsningen 229 kroner per måned ved løbende månedlig betaling, 189 kroner per måned hvis man forudbetaler for et år, og 169 kroner per måned hvis man forudbetaler for to år, uden bindingsperiode. Det er værd at holde denne pris op mod, hvad en eventuel kommunal løsning ville koste, før I beslutter jer, se afsnittet ovenfor om hjælp fra kommunen.
Det, en alarm som denne kan tilføje efter et fald, er hastighed: Alarmkæden går i gang uden at nogen skal huske at reagere. Det, den ikke kan, er at gøre gulvet mindre glat, tæppet mindre løst, eller trappen mindre stejl. Derfor er en alarm bedst tænkt som det, der tager over, når boligens egne forebyggende ændringer alligevel ikke var nok, ikke som en erstatning for at lave dem.
Praktiske tips til at komme i gang
Tal med din mor eller far om det, ikke kun om dem: Ændringer i boligen virker bedst, når personen selv er med i beslutningen om, hvad der skal flyttes, fjernes eller sættes op. En løsning, der føles påtvunget, ender ofte med ikke at blive brugt.
Start med de billigste og hurtigste ændringer først: Tæpper, ledninger og fodtøj kan I ordne samme dag. Det giver hurtige resultater og gør det lettere at tage fat på de større ting bagefter.
Bed kommunen om et forebyggende hjemmebesøg: Selv hvis I allerede har gennemgået boligen selv, kan en udefrakommende vurdering ofte få øje på noget, man selv er blevet blind for i sit eget hjem.
Skriv jeres egen tjekliste ud fra rummene ovenfor: Notér, hvad der allerede er i orden, og hvad der mangler. Det gør det lettere at følge op, og det er god dokumentation, hvis I senere skal søge om hjælpemidler.
Genbesøg boligen efter ændringer i helbred: Det, der var nok sidste år, er det ikke nødvendigvis i dag. En ny rollator, ændret gangfunktion eller flytning til et andet værelse kan ændre, hvor risikoen ligger.
Overvej en alarm som supplement, ikke som løsningen alene: Hvis I efter boliggennemgangen stadig er bekymrede, især hvis jeres forælder ofte er alene, kan det være værd at se på en faldalarm uden binding og fast abonnement som et supplement til de ændringer, I allerede har lavet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor starter jeg, hvis jeg kun har en time til at gennemgå boligen?
Start med entréen, gangarealerne og soveværelset. Fjern løse tæpper, ryd ledninger fra gulvet, og tjek at der er lys eller natlys på vejen fra sengen til toilettet. Disse tre ting dækker nogle af de mest almindelige snublefælder og kan gøres uden indkøb.
Kan jeg få hjælp fra kommunen til at vurdere boligen?
Ja. De fleste kommuner tilbyder forebyggende hjemmebesøg, hvor en medarbejder kommer forbi og ser på både bolig og hverdag sammen med jer. Kontakt kommunens hjemmepleje eller visitationsenhed for at høre, hvordan I booker det.
Hvad er et forebyggende hjemmebesøg, og hvem tilbydes det?
Det er et gratis besøg, hvor en kommunal medarbejder taler med den ældre om helbred, hverdag og bolig, og peger på relevante tiltag og tilbud. Det kræver ingen forudgående diagnose. Kontakt jeres kommune for at høre om de konkrete kriterier, der gælder lokalt.
Hvilke hjælpemidler kan jeg søge om gennem kommunen?
Det kan blandt andet være gribebøjler, badebræt, forhøjet toiletsæde og rollator. Hvad der bevilges, afhænger af en konkret visitation. Se vores gennemgang af kommunal tryghedsalarm for mere om, hvordan visitationen typisk foregår.
Betyder fodtøj indendørs virkelig noget?
Ja, mere end de fleste tror. Sko eller hjemmesko med fast hælkappe og skridsikker sål giver et markant bedre fodfæste end løse hjemmesko eller strømpesokker, der let glider på et hårdt gulv.
Kan en faldalarm forhindre, at min mor eller far falder?
Nej. En faldalarm registrerer et fald, efter at det er sket, og sender besked videre. Den kan ikke forhindre selve faldet. Det er boligens indretning, der reducerer risikoen for, at faldet sker i første omgang.
Hvad koster Sensorem tryghedsalarm, hvis vi vælger den som supplement?
229 kroner per måned ved løbende betaling, 189 kroner per måned ved forudbetaling for et år, og 169 kroner per måned ved forudbetaling for to år, uden binding. Se detaljerne i produktboksen ovenfor.
Læs også
Boligændringerne ovenfor er det, I selv kan gå i gang med i dag. Vil I læse videre om resten af beslutningen, har vi samlet flere relevante guider:
Boligen er det sted, I selv kan gøre en forskel allerede i dag. Resten, hjælpemidler, hjemmebesøg og eventuelt en alarm, er noget, I kan bygge oven på i jeres eget tempo.
